Poster-for-podcast-61.jpg

Podcast 61 (Den med 16 anmeldelser…)

Casper Christensen Podcast Leave a Comment

Er du klar?… Er du klar til en podcast med flere anmeldelser end nogen anden podcast fra Filmnørdens Hjørne nogensinde har haft? Er du klar til at blive blæst bagover af vores mening om The Dark Knight Rises? Er du klar til at gå helt ud i periferien af filmlandskabet, for at smage på det guld vi har fundet? Er du klar til at blive tæsket synder og sammen på indoneser-måden? Er du klar?

For SÅ er vi nemlig tilbage! Yup, en lang sommer med masser af uforudsete hændelser har holdt os fra mikrofonerne, men endelige… ENDELIG har vi fundet sammen igen og sat os til rette i Studie 1, for at føre dig gennem den urskov af film der er vokset op i de danske biografer, mens vi har været væk. Og der er godt nok en masse ukrudt der skal lues ud i, men bare rolig: vi lader de bedste stå og resten bliver klippet ned til det blotte ingenting.

Vi anmelder (og hold nu fast) Martha Marcy May Marlene, Ice Age 4, The Amazing Spiderman, Take Shelter, The Cold light of Day, Eddie the Sleepwalking Cannibal, Weekend, La Delicatesse, Madagascar 3, Abraham Lincoln Vampire Hunter, Take this Waltz, Total Recall, The Dark Knight Rises, To Rome with Love, The Raid og Bourne Legacy. Derudover snakker vi om personlige relationer på tværs af filmindustrien. Vi snakker om Jaws på Blu-ray. Vi har TV-vejrudsigt fra Anders. Vi har Mr. Filmnews klar, igen med nyhedshatten i spil. Vi tegner et diplom. Og vi letter på hatten til Bob Hoskins.

Så lad kufferten stå og pak ud i morgen, for det er blevet tid til endnu en podcast fra Filmnørdens Hjørne. Rigtig god fornøjelse.

Med venlig hilsen,
Casper og Jesper

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *