Poster-for-podcast-62-FINAL.jpg

Podcast 62 (Den om actionfilm…)

Casper Christensen Podcast 1 Comment

Ja, okay, så vi gik lidt amok med vores plakater denne gang, men det er altså heller ikke hver dag vi laver en action-special. Den er naturligvis affødt af premieren på Expendables 2, hvor go’e gamle actionhelte i alle afskygninger skyder, slås og oneline’er sig igennem årets sjoveste meta-B-film. Vi har derfor taget udfordringen op og snakker actionfilmens historie og hvorfor vi i det hele taget er så glade for at så vold på film.

Men fra én slags kødheste-film til en anden, for det er også i denne podcast at vi anmelder mandestripper-filmen Magic Mike og fortæller om vores unikke oplevelse med at se den. Derudover har to timer i selskab med Channing Tatum i g-streng også givet inspiration til en top ti.

I et anfald af klassisk podcast-tidsrejse har vi også både Brian “Mr. Filmnews” Iskov med direkte i studiet – klar med en stak nyheder – i begyndelsen af podcasten, hvor han senere i podcasten rent faktisk dukker op direkte på telefonen fra filmfestivalen i Venedig. Det er hvad der kan ske, når der går lang tid mellem optagelse og redigering, men han er i hvert fald klar med en dugfrisk reportage fra årets festival. Hør blandt andet om hvorfor han skred under visningen af den film der endte med at vinde Guldløven! (Læs Bries reportage på hans blog her…)

Og sidst men ikke mindst har vi også anmeldelser af The Watch og Brave.

Rigtig god fornøjelse!

Med venlig hilsen,
Casper & Jesper

Poster for podcast 62 - Casper 1 Poster for podcast 62 - Jesper 1

Comments 1

  1. Pingback: Fan-redaktionen: Hvorfor nyder du vold på film? | Filmnørdens Hjørne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *