Podcast 63 (Den MED Anthony Dod Mantle…)

Filmnørdens Hjørne Interview, Podcast Leave a Comment

Sæt dig rigtig godt til rette, for du står overfor at skulle kaste dig ud i den længste sammenhængende podcast vi nogensinde har produceret – BUM! – og det er der flere gode grunde til.

For det første har vi jo denne gang haft hyggeligt besøg af en af Danmarks mest interessante filmfolk, filmfotografen Anthony Dod Mantle. Anthony er manden der blandt andet har filmet Festen, 127 Hours, 28 Days Later, denne måneds Dredd og ikke mindst Slumdog Millionaire, som han vandt en Oscar for. Han er på alle mulige måder et interessant menneske og vi siger det som det er: Han snakker som et vandfald. Det gør imidlertid ikke noget, for han siger stort set ikke et ord, der ikke er interessant for filmelskere.

Så glæd dig til to timers kaffeslupren med en af filmverdenens fremmeste filmfotografer, hvor vi snakker om dansk film, hans arbejde med at udvikle kameraer for Canon, hvorfor Festen var en leg, hvad der er galt med M. Night Shayamalan og hvilken (MEGET) kendt instruktør der har verdens klammeste håndtryk. Det er et krævende interview – så er du advaret – men hold ud, for det er det pureste guld, hvis du investerer dig selv og lytter med.

Anthony er klart hovedretten i Podcast 63, men vi har også linet et væld af forretter op, i form af:
– Anmeldelser af Marie Krøyer, You & Me 4ever, ParaNorman, Kapringen, Ted, Dredd, Moonrise Kingdom og Den skaldede chauffør
– En Top 10 over ting Judge Dredd var, inden han var “the law”.
– Nyheder fra Mr. Filmnnews
– Emmy-overblik fra TV-serie-anbefaler Anders Vad Bruun.
– Og en reklame for en film fra reklamedude.

Oven på denne hardcore filmpodcast har vi brug for ferie, men vi har ikke ferie, for vi kører ufortrødent videre og er allerede i færd med at finde flere prominente filmgæster til Hjørnet.

Tusind tak for din opmærksomhed og vi elsker at du lytter med.

Med venlig hilsen,
Casper og Jesper

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.