Plakat-til-After-Dark-4.jpg

After Dark IV (Den om Alien…)

Casper Christensen After Dark, Podcast 2 Comments

Alien. På overfladen en lige-ud-af-landevejen rummonster-gyser. Under overfladen, et morads af genial filmkunst, tvetydige symboler og uendelige analyser. Hvordan filmen skal opleves er helt op til dig selv.

Vi har forsøgt at gå så langt ind i Ridley Scott’s Alien (1979), som vi kunne. At komme rundt i alle hjørnerne af filmen, pånær de visuelle Ridley Scott-karakteristika, for dem har vi vadet nok i, i vores After Dark II om Blade Runner og special-biografi af Ridley Scott (Podcast 59). Derimod fokuserer vi på historiefortælling, historisk kontekst og analyser afledt af tonse tung symbolik.

Vi begynder med at fortælle lidt om filmens tilblivelse, rollelisten og folkene bag. Vi gennemgår historien og 8 (for os) vigtige scener, der fungerer som eksempler på mange af filmens spændende aspekter. Vi sætter den i historisk perspektiv, pinder historien ud i en Laursen-analyse og går psyko-mega-overfortolkende dansklærer på dens røv. “Penis dentata” – vi siger det bare…
2 timer, 40 mintter og 49 sekunders rundvisning i en af de mest ikoniske film der nogensinde er lavet, ligger for dine fødder, eller rettere, ører. Spørgsmålet er kun, om du er film-hardcore nok, til at kunne hænge på hele vejen til målet.

Vi håber du får lige så meget ud af at lytte til After Dark IV, som vi har fået ud af at lave den. For os bliver Alien aldrig den samme igen. For os er den blevet meget større og meget mere spændende og vi håber du oplever bare lidt af det samme. Så rigtig god fornøjelse og husk: In the After Dark, no one can hear you scream :-D

Med venlig hilsen,

Casper & Jesper

Laursen After Dark IV

After Dark IV

Comments 2

  1. wozny

    Tak for en flipping fantastic overfortolkning af Alien. Næste gang jeg ser den bliver det med helt nye øjne.
    Egentlig fantastisk at en så grundig gennemgang giver mere lyst til at se en film end hvis man holder igen med spoilere. Det samme galdt gennemgangen af Jaws.
    Tak endnu en gang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *