Seidel__6122

En besked fra Hjørnet til jer

Filmnørdens Hjørne Blog Leave a Comment

 

Kære Hjørne-fan!

De mest skarpsindige af jer har måske bemærket en mere ujævn frekvens af podcast-udgivelser fra Filmnørdens Hjørne end normalt. Vi befinder os eksempelvis lige nu midt i en podcast-tørke, hvor vant til dem I så end måtte være blevet. Finten er, at dette ikke er en tørke. Dette er et tilløb.

Vi har længe gået med tanker om, at opruste, udvidde og udvikle Hjørnet. Et projekt der kræver megen omtanke og planlægning. Vi kan allerede nu afsløre, at disse tanker ikke størkner på idé-planet, men rent faktisk er på vej ud over stepperne. Der holdes mange møder, både internt og eksternt. Der diskuteres indhold, produktionsplaner, finansiering og muligheder. Det er meget svært, men også meget spændende.

Målsætninger er gode at have, men vi er ikke helt parate til at afsløre dem endnu. For en stund  holder vi i hvert fald kortene lidt tæt til kroppen, da der stadig er mange detaljer, som ikke er på plads. Vi ville egentlig bare fortælle, at vi altså ikke ligger på den lade side, selv om der er meget stille på Hjørnet i øjeblikket.

Helt stille er der dog ikke. Hver anden tirsdag kl. 20 kan du eksempelvis lytte med live her på sitet, når vi sender Lydsporet – et direkte net-radioprogram spækket med filmmusik og filmsnak. Næste gang d. 22. marts. Der er også planer om en række kommende film-arrangementer (mere info følger), og så ser vi naturligvis også masser af film, nye som gamle og lægger i kakkelovnen til kommende podcasts.

Og tag det bare roligt. Vi kommer ikke til at ændre synderligt på den profil vi har nu. Det er altså ikke et spørgsmål om, hvor meget der ændrer sig, men hvad og hvor meget nyt I får oven i hatten. Under alle omstændigheder er der intet, der er så vigtigt for os som jer, vores lyttere, læsere og fans. Vi er ovenud lykkelige for, at I hænger på, selv når vi tager os nogle ulideligt lange pauser.

Det kan være svært, men find tålmodigheden frem. Der er masser af nyt på vej fra os til jer.

 

Med venlig hilsen,

Casper, Jesper, Brie, Mille og Anders

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *