Det komplette live kommentarspor til Indy IV

Filmnørdens Hjørne Blog Leave a Comment

Til alle jer ultra-hardcore lyttere / fans / masochister, bringer vi her hele vores kommentarspor til Indiana Jones og krystalkraniets kongerige. Som du kan høre i den officielle Podcast 127, har vi taget beslutningen, at de fleste lyttere nok vil få mest ud af en redigeret version, der kan høres selvstændigt. Vi ved dog også, at enkelte af jer rent faktisk godt kunne tænke jer, at sætte jer ned og se filmen og høre hele kommentarsporet samtidig. Den her går ud til alle jer.

Et ord om kommentarsporet. Eftersom Casper ikke havde set filmen, blev det mere til et “reaktionsspor” og hvis vi skal være HELT ærlige, så er det ikke nødvendigvis godt eller sjovt at lytte til, men I – vores fans og lyttere – har efterspurgt det her så længe, at vi nu udgiver hele molevitten, selvom det måske ikke er helt hysterisk interessant.

Alt du skal gøre er, at skrue ned for lyden på dit fjernsyn, smide Indy 4 i afspillere og sætte den på pause ved 00.00.00. Sæt gang i kommentarsporet, enten direkte her på siden, eller ved at højre-klikke på dette link, og downloade selve lyd-filen, så du kan afspille den, hvordan du end har lyst. Når du så hører en pling-lyd, skal du trykke på play, men alt forklares i introen til kommentarsporet.

Vi har kørt nogle tests, og det kan være at lige præcis den version af filmen du ser, kører lidt langsommere, end den de viste i Cinemateket. Derfor kan det være, at kommentarsporet glider lidt ud af sync undervejs, men så må du lige være vaks på podcast-pause-knappen og selv prøve at få lyd og billede til at hænge sammen. Håber det giver mening.

Og længere er den vist ikke, så god fornøjelse.

Med venlig hilsen,
Casper & Jesper

Del dette kommentarspor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.