Filmaften 4 – The Big Lebowski

Filmnørdens Hjørne Filmaften, Podcast Leave a Comment

Omsider kan vi igen kalde sammen til Filmaften, for vores samarbejde med C More fortsætter. Det betyder at vi over de næste mange måneder vil udgive en Filmaften-episode hver tredje uge, og vi starter med denne, hvor vært på DRs filmprogram Filmselskabet, Maria Månson, har valgt, at vi skal se og snakke om The Big Lebowski.

Coen-brødrenes komedie har for længst opnået klassikerstatus, men det er som om de fleste er tilfredse med at lade den ligge på netop komedie-hylden. Den er jo også helt utroligt sjov. Det ændrer ikke på, at vi altid har haft en fornemmelse af, at filmen er uendeligt meget mere end “bare” en komedie.

For Coen-brødrene maler næsten altid et billede af USA med deres film. Fyldt med humor, naturligvis, men også en alvorstung seriøsitet og et bundsolidt manus. Disse og utroligt mange andre emner kommer vi ind på i denne episode, så god fornøjelse og ses til næste Filmaften!

Med venlig hilsen,
Casper, Maria og Marie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *