Prousts Spørgeskema – altid underholdende læsning

Filmnørdens Hjørne Blog Leave a Comment

Scorsese ProustPå sidste side i hvert nummer af Vanity Fair, har de altid Prousts Spørgeskema. Skemaet består af en række spørgsmål der blev gjort populære af den franske forfatter Marcel Proust i slutningen af 1800-tallet. Det har til formål, at give et hurtigt øjebliksbillede ind i den udspurgtes personlighed. Dette spørgeskema tog magasinet Vanity Fair til sig for flere år tilbage og har siden givet det til en lang række kendte personer (der i blandt en lang række skuespillere og filmfolk), for derefter at gengive resultatet i magasinet.

En god bunke af disse besvarelser kan du finde på nettet og det er ofte både underholdende og interessant læsning. Læs eksempelvis her vores oversættelse af hvad Arnold Schwarzenegger svarede i juli 2003:

Hvad er din definition af perfekt glæde?
– Når jeg har tid sammen med min familie – uden telefon, fax eller møder.

Hvad er din største frygt?
– Jeg er rædselsslagen for, at få vokset bikinilinjen. Jeg havde en meget uheldig oplevelse i 1978.

Schwarzenegger ProustHvilken levende person beundrer du mest?
– Min svigermor, Eunice Shriver, der grundlagde De Særlige Olympiske Lege, og min svigerfar, sergent Shriver, der grundlagde Job Corps og var den første chef for Peace Corps.

Hvad er din største luksus?
– Jeg er en kæmpe sko-dronning.

Hvad kan du mindst lide ved dit udseende?
– Lad os nøjes med at sige, at Milton Berle havde præcis det samme problem. Jeg siger dig, det er en forbandelse.

Hvilke ord eller frase bruger du for meget?
– “Maria, jeg har jo sagt undskyld” og “ja, skat”.

Hvad eller hvem er dit livs største kærlighed?
– Min kone, mine fire børn, der har al min kærlighed og som kommer før alt andet.

Hvad anser du som din største bedrift?
– Jeg har en god familie, gode venner, og en fantastisk karriere. Men jeg er også virkelig stolt af det arbejde jeg gør for børn – såsom De Specielle Olympiske Lege, at promovere godt helbred og fitness hos unge og at arbejde med efter-skole programmer, såsom Inner City Games og Arnold’s Allstars.

Hvilket karaktertræk bryder du dig mindst om hos andre mennesker?
– Folk der taler med tung amerikansk accent. Jeg kan næsten ikke forstå dem. Nej, seriøst, uærlighed.

Hvad fortryder du mest?
– Når en skuespiller går hen og vinder en Oscar for en rolle som jeg takkede nej til. Selvom jeg stadig ikke synes, at jeg var den rigtige til at spille Forrest Gump.

Hvis du kunne vælge at komme tilbage som hvad som helst, hvad skulle det så være?
– Hvad mener du med “hvis”? Jeg kommer tilbage – i Terminator 3 d. 2. juli.

Hvad anser du som den dybeste form for elendighed?
– Har du læst anmeldelserne af Last Action Hero?

Hvad sætter du mest pris på i dine venner?
– Jeg tror jeg sætter pris på det samme som alle andre – loyalitet, god humor, evnen til at donere kampagne bidrag.

Hvem er dine helte i det virkelige liv?
– Lærere og rektorere, der er underbetalte, men vier deres liv til at sikre en god uddannelse for vores børn. Det er det bedste forsvar mod bander, vold og narkomisbrug blandt børn – og den bedste måde at give dem en god fremtid.

Hvem er dine yndlingsforfattere?
– Jeg har altid synes de bedste fiktionsforfattere var filmstudiernes revisorer.

Hvordan vil du gerne dø?
– Af et hjerteslag i Kodak Theatre når de annoncerer, at jeg har vundet en Oscar for Terminator 3.

Midler ProustHvad er dit motto?
– “Hvis det i første omgang ikke virker, så prøv, prøv og prøv igen. Brug derefter en stunt-double.”

Vanity Fair har udgivet en bog med de 101 bedste besvarelser (og tilhørende geniale karikaturer tegnet af Robert Risko), men du kan også finde mange af dem på Vanity Fairs egen hjemmeside, hvoraf vi har udvalgt de mest film-relevante her:

Martin ScorseseAnthony HopkinsDustin HoffmanAlec BaldwinJudd ApatowTony CurtisJane FondaMonty PyhtonRoger MooreBette MidlerEmma ThompsonJohn CusakDavid MametJulie AndrewsMia FarrowShirley MacLaineSidney PoitierRon HowardRobert AltmanCatherine DeneuveDonald SutherlandOlivia de Havilland

God fornøjelse!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.