Hjørnets ukronede afstemnings-dronning Josephine Tornhøj har endnu engang været på spil på Filmnørdens Hjørne Forum på Facebook. Forummets medlemmer udgøres overvejende af vidende og kritiske filmelskere, så deres mening vejer efter vores ydmyge mening lidt tungere end mange andres.
Josephine lagde denne gang Terrence Malicks hoved på blokken, så forummets medlemmer kunne veje og prioritere hans film. Medlemmerne måtte kun stemme på én film, hvilket gav følgende resultat, med kommentarer af vores lyttere og fans.
Malick er en filmskaber der ofte giver sit publikum vidt forskellige oplevelser. Hver og en af hans film modtager ris og ros, men nogle modtager lidt mere ros end andre, som du kan læse her.
5. The New World (2005)
2 stemmer
Daniel Storm Carlsen: – Har set 2 af hans film: The New World og Thin Red Line. Hader er et stærkt ord, men jeg kan ikke lide hans film og har ingen planer om at se nogle af hans gamle eller nye.
Lukas Münzenmayer: – Jeg har lige set min første af hans film, og det var The New World, som jeg ikke engang vidste var en film om Pocahontas.
4. Badlands (1973)
9 stemmer
Jannik Hansen: – Badlands er den eneste, jeg kan holde ud. Jeg droppede at prøve To The Wonder.
Benjamin Henriksen: – Ønsker du en mere blød start, så begynd med Badlands eller Days of Heaven. Jeg gad godt, at Malick kom tilbage til sine rødder, til film som Days of Heaven og Badlands, der er mere fortællende film uden samme insisteren på at være store og vigtige. Det ville være befriende.
Morten Hammershøy Kølln: – Er det ikke noget med at hans første 3-4 film er visuelle poetiske og de seneste er prætentiøse og lommefilosofiske?
Joachim Møller: – Alle hans film er meget æstetiske, og om man betragter det som lommefilosofi eller ej er jo individuelt. Måske du bare ikke graver dybt nok i hans film? Om ikke andet er de ihvertfald filosofiske. Tror også at en filosofisk gut som Malick er processorienteret og ikke resultatorienteret.
Casper Christensen: – De yngste af hans film er MEGET meditative og kan let virke søgte. Hans ældste film har lidt mere… kant.
3. Days of Heaven (1978)
12 stemmer
Andreas Muurholm Dam: – Jeg har stemt på Days of Heaven. Det er nok den film, jeg har flest visuelle minder fra overhovedet. Historien er god og gribende i sig selv, men jeg kan ikke citere en eneste linje dialog. Filmen er et fotografisk dokument over menneskets plads i og til dels forhold til naturen. Malick er for mig vigtig, netop fordi han fortæller næsten udelukkende med billeder (Og lyd er jeg sikker på! Så har jeg ikke fornærmet nogen) og er hamrende dygtig til det. Days of Heaven er klart på min all time top ti.
Benjamin Henriksen: – Days of Heaven får simpelthen for lidt stemmer så den stemmer jeg på i stedet for…
2. The Tree of Life (2011)
21 stemmer
Klaus Bakdal: – Tree of life tog simpelthen røven på mig, da jeg så den første gang. En af de film overhovedet, der har overrumplet og berørt mig mest. Og fortsat gør det.
Joachim Møller: – The Tree of Life er en ekstremt æstetisk og imponerende film. Tror ikke, det er fordi skal afvikle eller forklare noget. Den er bare et alternativ i puljen om evolutionen og livet mellem himmel og jord… and beyond.
Thomas Nordstrand Tingleff: – Jeg vil hellere slå naboens græsplæne end, at forsøge at se Tree of Life igen.
Benjamin Henriksen: – The Tree of Life virker først og fremmest, fordi Malick fandt et tematisk grundlag, der passede som fod i hose til netop denne meditative, filosofiske og dvælende stil, hvor naturen og menneskets plads i verden altid er iboende.
Morten Hammershøy Kølln: – Tree of Life vinder prisen for filmhistoriens grimmeste CGI-dinosauere.
Nicolai Bisgaard-Kristiansen: – Den anden Terrence Malick film jeg så, var den helt utroligt hyldede The Tree of Life, som (så vidt jeg ved), stadigvæk den dag i dag (blandt nogen) er en af de bedste og smukkeste film, der er lavet i filmhistorien. Jeg må dog desværre og med stor ærgelse sige, at jeg ikke på nogen måde blev ramt af The Tree Of Life. I modsætning til The Thin Red Line kedede jeg mig meget og forstod ikke al den hype, der var omkring den, selvom jeg virkelig gerne ville forstå den. Dog vil jeg gerne se The Tree Of Life en gang til, da jeg ved at Terrence Malick kan noget og vil noget med sine film.
1. The Thin Red Line (1998)
22 stemmer
Josephine Tornhøj: – Resultatet af vores afstemning om “Den bedste Terrence Malick-film” ser således ud: Med 22 stemmer vinder den filosofiske krigsfilm “The Thin Red Line” med én stemme over “The Tree of Life”. – Love. Where does it come from? Who lit this flame in us? No war can put it out, conquer it. I was a prisoner. You set me free.
Nicolai Bisgaard-Kristiansen: – Da jeg endelig fik set det store krigsopus på knap tre timer, fik jeg en af de største filmoverraskelser jeg har fået i mit liv. Jeg føler nærmest, jeg var vidne til noget så sjældent som en poetisk krigsfilm. Et krigsfilm-digt. Måden han fortæller historien på, hvor der ikke er én karakter i centrum, men hvor der svæves rundt fra karakter til karakter. Jeg elskede også måden Terrence Malick skildrede 2. Verdenskrigs indre, blodige og skræmmende alvor. Og på trods af det, var det en ret stille film, hvilket betød, at når blodet og krigshelvedet virkelig kom til sin ret, så ramte det bare mig lidt hårdere end de fleste krigsfilm, jeg havde set på det tidspunkt.
Peter Albrechtsen: – Terrence Malick er genial. Det betyder ikke, at alle hans film er lige fantastiske, men hans hovedværker er noget af det smukkeste, jeg kender. Jeg kan endda godt lide Knight of Cups, som alle åbenbart hader. Har stemt på The Thin Red Line, som er på min all time top 10.
Del denne artikel