Vi er mange der nyder en god actionfilm, men ofte uden at stille spørgsmål til al den vold, vi rent faktisk sidder og ser på. I forbindelse med Podcast 62 (Den om actionfilm…) hev vi derfor fat i vores lyttere via Facebook, for at høre om deres forhold til vold på film. Svarene var meget forskellige, og et rundhåndet udpluk finder du her:
Jeppe Larsen: – Det er simple film i en verden, der er nem at forstå: hvem er onde, og hvem er gode. I virkelighedens verden skal vi forholde os til et ordentligt retssystem og alle de nuancer, der er ved rigtig kriminalitet. Så er det nu nogen gange rart at gemme sig væk i et par timer i en simplere verden, hvor de onde bare bliver skudt som fortjent uden alt det moderne humanistiske pjat.
Niels Paridon: – Voldsfilm er vel et adrenalinkick i en (for de fleste fornuftige og rationelle mennesker) uvoldelig hverdag. Vi er stadig bare aber i tøj og har derfor brug for at komme i kontakt med vores dyriske, aggressive sider en gang imellem (især for mænds vedkommende), men da vi samtidig er moderne og rationelle, må vi udleve de sider indirekte, ofte i overdreven form. Det er ihvertfald min teori .
Klaus Langholz Kristensen: – Jeg er så stinkende glad for, at de har valgt at lave alle disse ‘Expendables’-film. De har samlet alt det, jeg hader ved film i én film. Dårlige skuespillere, dårlige plots, dårlige one-liners og Sylvester Stallone. Det gør bare, at der er det færre af disse film at undgå hvert år = fantastisk! Når det så er sagt, så er det okay at slå hjernen fra og bare være dreng/mand en gang i mellem og se på eksplosioner, damer og slåskampe. Ifølge IMDB er min yndlingsactionfilm ‘V for Vendetta’, men jeg vil på ingen måde klassificere den som sådan. Det tætteste jeg nok kommer på nobrain-actionfilm, som jeg elsker, er ‘Transformers 1 og 2’. De har ALT, hvad mit hjerte begærer søndag kl. 15 efter weekendens eskapader.
Michael Haddar: – Som de andre også er inde på, tror jeg, det handler meget om eskapisme. I hvor høj grad kan filmen tage os væk fra hverdagen og suge os ind i et nyt univers? Jeg tror jeg må sende ‘Terminator 2’ og ‘Desperado’ helt op i toppen – med ‘Aliens’, ‘Bloodsport’ og ‘Highlander’ som close contenders. Egentlig tror jeg, det for manges vedkommende ender som ren nostalgi – sådan er det i hvert fald nok for mig. De bedste actionfilm er altid dem man frydede sig over som barn. Hvad har ‘Bloodsport’ eksempelvis som ‘The Dark Knight’ ikke har? Den har jo alle minderne fra alle de gange, man så den som barn, og den bagage kan nye film simpelthen ikke hamle op med. Og så er ham abe-kæmperen altså bare for sej!
Tue Sorensen: – ‘G.I. Joe’-filmen fra 2009 er efter min ringe mening en af de mest vellykkede Hollywood action-film nogensinde. Derudover er der jo kampsportsfilm, som stort set kun handler om vold. Men hvorfor er vold spændende at se på? Det spørger jeg også tit mig selv om. Jeg tror faktisk mest, det er noget symbolsk. ‘Fight Club’ demonstrerer det meget godt: vi skal rystes ud af vores tankeløse accept af det bestående samfund! Vold symboliserer radikal handling. Men det handler også om at komme hinanden ved; kampsport er supergodt for helbredet, og har store tekniske og æstetiske kvaliteter (hvis man bruger det ordentligt, og ikke bare til slåskampe). Der er mange ting i det…
Jesper Christian Petersen: – Hvorfor vold? Det appellerer til mit selvtægts-gen. Fedt at se bad guys få bøllebank og/eller blive skudt i småstykker, sprunget i luften m.m.
Bettina Elisabeth Knudsen: – Nyder at se vold på film, fordi det afholder mig fra at smadre alle de fuck-tards, der ikke kan opføre sig ordentligt IRL…
Martin Haugland: – Verden er kompliceret og grå – der er sjældent noget som er sort og hvidt/godt og ondt. Man kan hellere ikke bare løse problemerne enkelt, da man altid skal tage ting som internationale love, rettsystemer, diplomati osv. i betragtning. I actionfilm gør man det meget simpelt, og det er befriende, at man bare kan gribe til våben og løse problemer og håndtere bad guys just like that. Selvom mange actionfilm derfor er simple, så har mange actionfilm også OK gode plots, der kan fange seeren, god kombination af våben/kampsportsbrug og one liners/humor som underholdningsmoment.
Susanne Schomburg: – Tænker ikke rigtigt på, at det er vold, når jeg ser actionfilm – mærkeligt nok. Ser nok mere på det som dans, og hvordan koreografien er, hvordan det er filmet, osv. Jeg er totalt modstander af vold “In Real life”… Film som ‘Saw’ og ‘Hostel’ synes jeg til gengæld er vildt voldelige… Mærkeligt, når jeg ikke blinker over blodsplat i ‘Kill Bill’.
Anna Pepke: – Når volden bliver blæst op til underholdning, som f.eks. i ‘Die Hard’-filmene, hvor man kan halte fra strabadserne med et flækket øjenbryn og en sønderrevet undertrøje, er det en ren fornøjelse. Den slags klassiske popcorns-film, hvor man kan proviantere et helt arsenal af bif-snolder, fordi lydsiden kan bære, at man åbner knitrende poser imens.
Johan Wajn: – Vold er, om muligt, den mest basale udtryksform, som idag anses som primitiv og afstumpet og er i den grad tabuiseret. Det er måske fordi, det er så basalt og ilde tilset, at det er så dragende.
Minna Haddar: – Jeg slår totalt fra ved eksplosioner og biljagter på film – det føles altid som en pause i narrativet. Og hånden på hjertet har de færreste actionfilm godt af en tænkepause. (Biljagten i ‘Drive’ er klart en undtagelse, fordi den er så anderledes og kreativt udført).
Nikolaj Holm Christensen: – “Nyder” vold og actionfilm, fordi det altid er fedt at se Bruce Lee placere et cirkelspark lige i tindingen på en skurk, eller Rico, der pløkker insekter i ‘Starships Troopers’ så slimet og blodet flyder. Har altid grinet højlydt, når nogen får hugget skalpen af med en savklinge som i ‘Commando’, fordi det kan være så perfekt timet, brutalt og sublimt udført, at det er ren underholdning.
