Tag med tilbage til det magiske filmår 1999, hvor biografmørket gemte på et væld af vilde oplevelser, men VHS-båndene langsomt blev skiftet ud med DVD’er. Redaktør Casper Christensen har endnu engang Jannik Hansen, Marie Diemer Bille og Dennis Jacob Rosenfeld på besøg i studiet, og denne gang er de klar til at føre dig gennem et helt magisk filmår.
Vi lægger ud med et nostalgisk tilbageblik, hvor hver vært deler deres personlige minder fra 1999, inden vi kommer til hovedretten: en kronologisk gennemgang af filmåret 1999, uge for uge. Ja, du hørte rigtigt – det bliver en af de lange, det her, for vi skal gennem hele årets premierekalender. Det er nemlig overraskende, hvor mange mindeværdige film der faktisk havde premiere uge efter uge. Der var måske ikke mange filmhistoriske mesterværker, men til gengæld væltede de frem med generelt gode film. Det bliver en fest at genopleve alt fra genredefinerende sci-fi og (overraskende mange og gode) romantiske komedier til intense dramaer og animerede eventyr.
Vi ser også nærmere på, hvordan teknologiske fremskridt påvirkede filmproduktionen, hvordan filmene reflekterede samfundets bekymringer ved årtusindeskiftet, og hvorfor mange af disse film stadig holder den dag i dag. Nyd vores skarpe spørgsmål og tilhørende vævende svar: For var 1999 virkelig så enestående, eller var de omkringliggende år lige så imponerende? Hvordan havde Dogme-bølgen det i ’99? Og hvordan har publikums smag ændret sig siden dengang?
Så læn dig tilbage, slap af og nyd rejsen tilbage til filmåret 1999 – og vær forberedt på, at du får lyst til stoppe podcasten, for at se de film vi snakker om. Rigtig gode fornøjelse!
Med venlig hilsen,
Casper, Jannik, Marie & Dennis