Thomsens Sly-maraton – del 1

Filmnørdens Hjørne Blog Leave a Comment

(Da akademiet besluttede ikke at give Sylvester Stallone en Oscar for sin præstation i Creed, var vores første tanke “Oh, stakkels Sly”. Vores næste tanke var “Oh, stakkels Thomsen”. Hjørne-fan Christian Thomsen er nemlig stor fan af Sylvester Stallone, selv om ordet “fan” nok ikke helt er dækkende. Forbigåelsen af den 69-årige skuespiller havde dog en positiv effekt, for Thomsen satte straks gang i et maraton-projekt, der er Rambo værdigt: at se alle de film Stallone er med og efterfølgende skrive en bedømmelse af filmen i Filmnørdens Hjørne Forum

Thomsen giver hver film en såkaldt “Sly-faktor”-score, men det bedste er, at han egentlig ikke er helt sikker på, hvad denne Sly-faktor står for, men det viser sig langsomt, jo længere han kommer. Vi mener, at dette herkulianske projekt fortjener en højere skæbne, end at forsvinde inde i forummet. Derfor samler vi fra i dag af alle Thomsens Sly-skriverier i opsamlende artikler her på Hjørnets blog. God fornøjelse og god vind! Vi giver ordet til Christian Thomsen…)

For at sende lidt gode vibes mod Sylvester Stallone, ovenpå hans Oscar-snub i søndags, har jeg bestemt mig for at se eller gense alle de film han er med i. Eller ihvertfald de film, hvor han har en større rolle. Jeg har listet 53 film op, og ser dem i kronologisk rækkefølge. Efterfølgende dropper jeg en lille kommentar om filmen, og ikke mindst om Stallones optræden.

I hver film, bedømmer jeg Sly-faktoren. Altså hvor meget Sly’s karakter i den givne film, minder om dén type karakter han portrætterede, så mange gange i 80’erne og 90’erne: Den amerikanske helt, der mod alle odds, og på egen hånd, overvinder enhver forhindring der måtte komme i vejen. (Eller med andre ord: Hvor mega-sej Stallone er i filmen;))

 

No Place to Hide 1970Stallonefilm #1: No Place to Hide (1970)

Første film i rækken, er “No place to hide” fra 1970. Sly spiller Jerry Savage, medlem af en lille gruppe aktivister, der planlægger at bombe et eller andet i New York, pga. en eller anden politisk uenighed. Jeg forstod aldrig helt, hvad det handlede om! Anyways… Taget i betragtning af, at det er Stallones debut i en spillefilm, gør han det faktisk okay. Hvis jeg havde set filmen i 1970, havde jeg dog aldrig gættet på, at han en dag ville blive den største stjerne i Hollywood. Indrømmet: Man skal enten være stor Stallone fan, eller have en kæmpe ja-hat på, for rigtig at nyde filmen.

Sly-faktor: 24%

 

MSDLOOF EC001

Stallonefilm #2: The Lords of Flatbush (1974)

Inden jeg kommer til den film jeg har set, vil jeg lige nævne, det mest bizarre stykke strimmel, i Sly’s filmografi: “The Party at Kitty and Stud’s”. Efter sigende, var Stallone uden penge, og sov på en bænk i en park, da han blev tilbudt $200 for to dages arbejde, i en film, hvor det ikke var kostumerne de gik op i. Da Stallone for alvor blev kendt efter Rocky, blev filmen lanceret under titlen “The Italian Stallion”. Vist nok ikke det mest stolte øjeblik i Sly’s karriere!

Efter fire ukrediterede roller (bl.a. i Woody Allens “Bananas”), finder vi igen Stallone i rulleteksterne, på “The Lords of Flatbush” i 1974. Han spiller Stanley Rosiello. Én af fire fyre, (deraf den danske titel “Fire fyre”(!)) i high school banden The Lords of Flatbush. De fire læderjakke-klædte hovedpersoner (bl.a. Henry Vinkler, i en Fonz-lignende rolle) driver rundt, og bruger tiden på kvinder, biler og ballade. Filmen leder tankerne hen på Grease (dog uden musikken, humoren og de charmerende karaktere).  Man får aldrig et ægte forhold til karaktererne. Det skyldes både et dårligt manuskript, og mangel på karisma fra skuespillerne. Stallone har endnu ikke fundet sit rette element at være i. Rollen som teenage-tough-guy med fedt i håret, passer ham ikke rigtig. Det virker ærligt talt en smule akavet.

Sly-faktor: 13%

 

Death race 2000

Stallone-film #3: Death Race 2000 (1975)

Sly havde travlt i 1975. To små tv-roller, samt fire mindre filmroller. Den største optræden, er som “Machine Gun Joe Viterbo” i “Death Race 2000”, som er produceret af Roger Corman. Filmen foregår i en dystopisk fremtidsverden (ja, år 2000), hvor fem deltagere racer mod hinanden, på vej til ‘Det nye LA’, og hvor pointene scores ved at køre så mange fodgængere over, som muligt. Det er nok ikke overraskende for nogen, at det ikke er den gode historie, der er tiltrækkende ved denne film. Det er derimod, de fede biler (med knivblade og maskinpistoler på kølerhjelmene), splatter-effekterne, og hele idéen om et kør-så-mange-som-muligt-over, racerløb tværs over USA.

Filmen er virkelig B-films-charmerende! Stallone spiller Frankensteins (David Carradine) største konkurrent, og eneste reelle trussel i løbet. Hans rolle i denne film, skiller sig ud, fra alt andet han har lavet. Jeg må indrømme, at der er en tendens til overspil, i hans præstation. Det er i øvrigt den eneste gang *spoiler på denne, og alle andre Stallone film* at Sly ikke overlever til rulleteksterne. Alt i alt, en noget ujævn præstation fra Stallones hånd. Men på en måde, passer det perfekt til filmen.

Sly-faktor: 20%

 

Capone

Stallone-film #4: Capone (1975)

Indrømmet: det har været lidt hårdt at komme igennem de første film i Sly’s filmografi. Men fjerde film, hvor Sylvester Stallone har sit navn på rulleteksterne, ser spændende ud: Capone! Jeg er altid klar på en god gangsterhistorie, og med Big Al som omdrejningspunkt for historien, er der lagt i kakkelovnen til en god gang strimmel. Filmen fortæller historien om, hvordan en ung Alphonse gik fra at være en nobody til at blive Chicagos mest kendte gangster. En rise-and-fall story.

Det er en spændende fortælling, der forsøger at gengive historien så tæt på virkeligheden som muligt. Stallone har en birolle som Capones højre hånd, Frank Nitti. Han gør det godt. Måske er det det italienske blod i årene, der gør, at han passer godt ind som bad-ass gangster med Stetson hat og Tommy-gun. Helt klart en godkendt præstation fra Sly, året før han brager ind på Hollywoods og hele verdens scene. Next up: Rocky!

Sly-faktor: 31%

 

Rocky

Stallone-film#5: Rocky (1976)

Hovedpersonen selv, har omtalt 1976 og Rocky-filmen, som en skillevej i sit liv. Sly gik fra at være stort set ukendt, til at etablere sig som en af de største stjerner i Hollywood. Stallone skrev manuskriptet på tre dage, og blev Oscarnomineret for både Best Actor og Best original screenplay. Rocky var nomineret til i alt 10 Oscars, hvoraf den vandt tre (Best picture, Best Director og Film Editing). Jo, verden var klar til Rocky! En underdog story, om en afdanket bokser, der aldrig fik chancen for at få den helt store kamp. Men da han endelig får chancen, griber han den, og beviser over for verden – og ikke mindst sig selv – at han er værdig til den store scene. Historien om én der havde mere at byde på, end det så ud til ved første øjekast. Fighteren med et hjerte af guld. Gadebarnet med superstjernen gemt indeni. Vent… taler jeg om Rocky eller Stallone?

Hele grunden til at Sly kunne skrive denne historie, og spille rollen som han gør, ligger jo netop her: Stallone fortæller sin egen historie (nøjagtig som han gør i Rocky Balboa, men mere om det om ca. 40 film). Rocky fortjener sin plads i filmhistorien. Det er en utrolig velfortalt og velspillet film. Det er én af de film der beviser, at man ikke behøver et stort budget, hvis bare man har en god historie. Og dét har Rocky! Jeg behøver ikke fortælle, at Sly gør det fuldstændig fantastisk som Rocky Balboa. Han ér den karakter, og viser for første gang, at han, i de rigtige roller, er en fremragende skuespiller. Stallone skabte en elsket karakter, som han skulle vende tilbage til yderligere seks gange, gennem de næste 39 år.

Som jeg beskrev i mit første indlæg, bedømmer Sly-faktoren, hvor meget Stallones rolle i den pågældende film, minder om dén karakter han har spillet i et hav af film: Den stærke mand der tager kampen op mod overmagten, og vinder, mod alle odds. Sly’s første optræden som The Italian Stallion, skiller sig lidt ud fra netop dén karakter. For det første, er han lidt for…. hvad skal man kalde det? Realistisk? (Det er absolut ikke negativt, men det trækker ned på Sly-faktor-skalaen) og for det andet, er han faktisk ikke særlig buff i Rocky. Kroppen er ikke så veltrænet, som den blev op gennem 80’erne.

Sly-faktor: 85%

(Thomsens Sly-maraton fortsætter snart i del 2…)

Del denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.