Endnu et år på Filmnørdens Hjørne er ovre, og traditionen tro popper vi nogle bobler og kårer årets film. Eller rettere, I gør, for som sidste år har vi afholdt en afstemning på vores hjemmeside, filmnoerden.dk.
I kære, filmnørdede lyttere har stemt i 17 forskellige kategorier, hvilket giver os en pokkers masse at snakke om. Således bruger Casper, Brie og Niels lidt over tre timer på at gennemgå de mange afstemninger og kommer derved omkring en masse både meget sete og oversete film fra 2016.
2016 – et år, der ellers har været lidt af et horribelt år for mange mennesker. Netop derfor har vi indkøbt nogle virkelig effektive nytårs-ja-hatte, for her i Podcast 138 handler det om filmglæde og positive tanker. Kærlighed i sin reneste form!
Tusind tak for i år, og god fornøjelse med denne grundige afrunding af 2016. Vi høres ved i 2017!
Med venlig hilsen,
Del denne podcast
Comments 2
Jeg vil foreslå, at I næste år selv laver listerne, for der er ikke mange mennesker, som stemmer, og I er tilsyneladende uenige i de fleste udfald af afstemningerne. Synes I hater lidt for meget i denne omgang, men ellers er det som sædvanlig god underholdning (og især på en tømmermandsramt 1. januar). Godt nytår!
Hej
Min første post, jeg er ikke blog-savy, men jeg nyder at lytte til nørderne.
I diskuterer om en film er sci-fi og argumentet for, er at den foregår i fremtiden, jeg forstår tankegangen, men så er star wars et historisk drama (A long time ago….) ;), hintet er vel i navnet, fiktionel teknologi.
Tak for en fed podcast.