Alle kender Die Hard. Alle synes at Die Hard er en ret fed actionfilm. Alle synes det er sjovt at diskutere om det er en julefilm eller ej. Men hvorfor er Die Hard blevet en af filmhistorien mest elskede og anerkendte actionfilm? Hvad er det dog denne enkle film gør, som er så banebrydende, at actiongenren og filmverdenen aldrig blev sig selv igen efter dens premiere? Disse og mange, MANGE andre spørgsmål forsøger Casper og Jesper at besvare i denne tiende After Dark-episode fra Filmnørdens Hjørne.
Som altid er vi ved at drukne i vores egen formidling. Der er SÅ meget information, så mange idéer, obersvationer, tolkninger, facts og virkelig dumme jokes, at vi har svært ved at holde skuden på ret kurs. Men såden ér det nu engang at lave en After Dark, for selvom vi har en idé om, hvor vi skal hen, så er der ingen garanti for, at vi når derhen eller ender et helt andet sted. I en After Dark-episode er du med på opdagelsesrejsen i lige så høj grad som os.
Men hvad er vi så endt med? For at give et overblik, er her en udførlig programplan med tidskoder inkluderet:
00.00.00 – VELKOMST
Introduktion, snak om “high concept” og vores eget forhold til dagens film.
00.19.14 – HANDLINGSFORLØB
00.23.42 – ROLLERNE & SKUESPILLERNE
Snak om John McClane (Bruce Willis), Hans Gruber (Alan Rickman), Sgt. Al Powell (Reginald VelJohnson), Holly Gennaro McClane (Bonnie Bedelia), Karl (Alexander Godunov), Richard Thornburg (William Atherton) o.a.
00.55.17 – BAG KAMERAET
Snak om instruktør John McTiernan, forfatter Roderick Thorp, manusforfattere Jeb Stuart & Steven E. de Souza, producerne Charles Gordon, Lawrence Gordon og Joel Silver, komponist Michael Kamen og fotograf Jan de Bont.
01.29.30 – DIVERSE INFO
Boxoffice, Academy Awards-nomineringer og locations.
01.35.36 – FRA BOG TIL LÆRRED
01.46.02 – VERDENS VIGTIGSTE ACTIONFILM
01.53.27 – DIE HARD OG VÆRDIKAMPEN
02.00.21 – GENNEMGANG AF SCENER
02.00.43 – Scene 1: Argyle lukker op for knudemanden John.
02.07.10 – Scene 2: McClane møder prinsessen, offeret og Djævelen.
02.12.51 – Scene 3: John og Holly rykker tættere på parterapi.
02.24.49 – Scene 4: Karl flipper, Holly smiler og Hans snakker GIRAF-sprog.
02.31.45 – Scene 5: John får kontakt til politiet og dumhed følger.
02.35.19 – Scene 6: Gruber snakker med McClane første gang.
02.41.40 – Scene 7: Dwayne er et røvhul / Gruber er rimelig.
02.49.00 – Scene 8: Ellis prøver at spille på alle heste og fejler.
02.53.32 – Scene 9: McClane møder Gruber og leger med din tvivl.
03.00.12 – ER DIE HARD EN JULEFILM?
03.15.29 – Scene 10: John indrømmer fejl til Powell.
03.21.55 – Scene 11: John skyder Gruber.
03.27.06 – ANALYSE AF DIE HARD
Bevægelse gennem modstand. Klichéer på hovedet. Stunts og special effects. Billedanalyse. Information rejser. Hitchcock, suspense og skæve vinkler.
03.51.12 – Ordnørdens Etymologikrog
Hvad betyder “Yippee-kay-yay”, “Die Hard”, “Nakatomi” og “Takagi”?
04.00.24 – EFTER DIE HARD
Franchise-snak. Die Hard-opskriften. Die Hard-kopierne.
04.07.05 – AFSLUTNING
Det mest sindssyge er, at vi efter optagelserne har opdaget endnu flere detaljer, som vi gerne ville ha’ fortalt jer, men måske det kan komme en anden god gang. Indtil da ønskes du en rigtig god fornøjelse med After Dark X (Den om Die Hard…).
Med venlig hilsen,
Casper og Jesper
Del denne After Dark