Det gode og det onde. Det rigtige og det forkerte. Helten og skurken. Som mennesker lever vi under et selvbestaltet moralkodeks, der hjælper os med at komme gennem livet på den, for vores overlevelse, mest hensigtsmæssige måde. Vi ved, at vi skal være gode, ikke onde. Vi ved, at vi skal gøre det rigtige, ikke det forkerte. Vi ved, at vi skal være helten, ikke skurken. Men hvem siger egentlig, at det er den endegyldige måde at leve på? Det spørgsmål nager og kradser altid inde i os, i håbet om måske at finde en vej ud i friheden, hvor ondskaben kan få lov at blomstre uhindret af moralske forhindringer og *ugh* godhed.
Hvorfor skulle vi ellers være SÅ vilde med filmskurke. De bedste og mest mindeværdige af dem, står jo meget stærkere i vores hukommelse, end de største filmhelte. Vi elsker en “god”, ond skurk. En skurk, der gør alt det, som vi ikke må, men som vi egentlig har lyst til, selvom vi ikke vil indrømme det.
Ja, der ligger meget mørke tanker og gemmer sig, når man begynder at kradse i vores tilsyneladende uskyldige kærlighed til undseelige filmskurke. Tanker, der uvægerligt kommer frem, jo længere op af vores Top 25 filmskurke vi kravler. Og hvilke grimme indsigter venter der dog ikke for enden af denne blodige regnbue? Lyt med…
Casper, Jannik, Niels og Marie har samlet hver deres lister over yndlingsfilmskurke. De er så blevet splejset sammen i vores magiske Excel-ark fyldt med trylleformler, der giver en endegyldig liste. Dette er ikke VERDENS bedste filmskurke. Det er VORES bedste filmskurke. Listen er meget personlig, men kan måske give inspiration til at se nogle film, og samtidigt give stof til eftertanker om forholdet mellem det gode og det onde inde i dig.
Og så ER det jo jul, så vi holder også en række juletraditioner i hævd – eller rettere, vores ærkelytter, Christian Thomsen, gør. Han har nemlig som altid sendt os en fantastisk julegave, som du kan høre mere om inde i episoden. Så fra alle os, til alle jer: Rigtig god jul og god fornøjelse!
Med venlig hilsen,
Marie, Jannik, Niels og Casper
P.s. Bliv hængende efter “rulleteksterne”, for vi har en julegodbid til jer 😉
Comments 2
Er vild med jeres podcasts?
Dette var den første pod-cast jeg lyttede til fra jeres side af, og blev grebet af jeres format og platform.
I nævner selv at I har gået i dybden med Silence of the Lambs i en anden episode, hvilken jeg i dette skriv ikke har lyttet til endnu, så det er muligt at hvad jeg skal til at sige allerede er dækket.
Jeg syntes at der er et aspekt af Hannibal Lecter karakteren som i næsten berøre, men ikke kommer helt i dybden med ift. hvorfor han anser folk som værende passende at spise. Der er ingen tvivl om at karakteren er bygget op omkring at han er en ren psykopat (So rare to capture one alive), der har smag (pun intended) for livet i den højere klasse. Det er dette element i en mere psykoanalytisk tilgang af karakteren at man kan finde ud af hvem han udvælger. For ham er personer der ikke kan opfører sig høfligt, og efter højreklasse normerne, ikke mere værd end dyr, og hvad gør vi som mennesker med dyr? Vi æder dem.
Heri ligger den dybdegående foragt for ‘menneske-dyret’ som også er set hos den seriemorder karakteren mest ligner: Jeffrey Dahmer.
En twistede refleksion og ekstrem konsekvens af hvad vi som mennesker anser som skellet mellem sympatisk og føde.
Filmen underbygger til og med denne tilgang igennem Buffalo Bill, der behandler sine ofre på samme måde som man ville pelse dyr og lave en frakke af (her er det dog Ed Gein der er inspirationen fra den virkelige verden).
Samlet er jeg til dels enig i at han ligger nummer ét (min personlige er Frollo, fordi jeg syntes det er svært at stikke Voldtægt og Folkemord i en Disney film, men der er vi så forskellige), jeg syntes blot at jeg lige ville smide et lille aspekt ekstra med i samtalen.