Corona-tågen ligger stadig tungt over Filmnørdens Hjørne. Vi er her, vi er aktive, men alskens både Corona- og non-Corona-relaterede hændelser, holder Hjørnet på relativt lav blus. Relativt! For det er kun tid vi mangler – ikke energi, idéer, lyst eller udstyr… eller, jo, vi mangler ALTID udstyr.
Derfor er vi også tilbage med endnu en tematisk trek rundt i verden af strømmende film. Casper, Marie, Jannik og “new guy” Nikolaj har fundet film indenfor følgende kategorier:
- Paranoid eller velinformeret? – Konspirationsfilm til løbske karantænehjerner.
- Nødhjælp til sofatrænerne! – Sportsfilm med masser af sport. SPORT!
- Ud i verden! – Film til de rejsetrængende.
- Action-fitness! – Rør kroppen ved at rydde stuen, se disse film og gøre nøjagtigt det samme som helten gør.
- Kokke-kino! – Inspiration til hjemmekøkkenet.
Det bliver til to timers velafsprittet langdistance-hygge, hvor gamle og nye klassikere bliver hevet frem og fundet på alverdens digitale streaming- og leje-tjenester. Forhåbentlig vi kan inspirere til, at får set lidt god strimmel i disse biografløse og socialt afskårene tider. Rigtig god fornøjelse!
Med venlig hilsen,
Marie, Jannik, Casper & Nikolaj