En anmeldelse af The Revenant

Filmnørdens Hjørne Blog Leave a Comment

rev1

Nå, Casper. Bedøm The Revenant med ét ord?

– Overvurderet.

HVAD? Men den suger jo 5- og 6-stjernede anmeldelser til sig?

– Som sagt, overvurderet.

Hvad mener du?

– Jeg mener, at den er en uovertruffen teknisk og fysisk kraftpræstation på alle leder og kanter, men…

Ja?

– Altså, den mangler en god historie.

Men der er da en FED og endda sand historie om Hugh Glass, der hårdt såret bliver overladt til døden i den nordamerikanske vildmark af samme mand, der har slået hans søn ihjel. Hugh overlever og vil nu ha’ hævn. Dét er da en historie.

– Er det? Hvad er det for en historie? Hvad vil den? Hvilke spændende spørgsmål stiller den sit publikum?

Hey, det er MIG der stiller spørgsmålene her.

– Okay, sorry, men jeg synes virkelig ikke der sker noget spændende.

leonardo_dicaprio_the_revenant-HD

Come on! Han syer sig selv ind i en død hest! Han kæmper sig gennem isflager over en vild flod! Han æder en bisonlever… RÅ!

– Eksterne hændelser, der viser mig hvad? At han er en hård negl, der er 100 % besluttet på at få hævn, koste hvad det vil. Og hvad så? Hvad skal jeg bruge det til, hvis ikke filmen behandler hans tilstand? Hvis ikke der stilles spørgsmål ved Glass’ handlinger? Ved hans hævntørst?

Men måske det “historie” du savner netop er blevet minimeret eller strømlinet, for at give plads til en mere visuel og poetisk oplevelse, der ad andre veje formidler en spirituel eller kunstnerisk oplevelse, som du kan bruge til noget?

– Jeg tænkte også halvvejs inde i filmen, at jeg måske sad og så den helt forkert, men den Malick’ske “åndelighed” som Iñárritu forsøger at krydre filmen med, virker på mig enormt banal. Hvis målet er, at publikum skal opleve og overveje menneskets forhold til naturen (og omvendt) set gennem det spirituelle indianske perspektiv, for derigennem at nå en indsigt omkring vores eget forhold til den verden vi lever i… så er det godt nok fløjet over hovedet på mig.

rev2

Nå, men fortjener Leo i det mindste en Oscar for sin præstation?

– Næ…

NU STOPPER DU!

– Måske hvis du tager hele hans CV i betragtning. Leos præstation er fysisk. Det har været hårdt at gøre alle de ting han gør og det er et imponerende stykke arbejde, men alt det grueligt onde, han går gennem som skuespiller, giver underskud på bundlinjen, for han rør mig aldrig. På intet tidspunkt begyndte jeg at se Hugh Glass i stedet for Leonardo DiCaprio. Det er dog IKKE Leos skyld. Det er figurens manglende resonans, der gør ham decideret kedelig.

Sure stodder! Hvad så med Tom Hardy, der spiller Fitzgerald – manden som Hugh Glass vil gøre det af med?

– HAN er fed! I første omgang fordi han er en virkelig dygtig skuespiller, der lynhurtigt opbygger en troværdig og interessant karakter, men i anden omgang fordi den karakter rent faktisk befinder sig i et dilemma. Hvis ikke han slår Hugh ihjel og kommer hjem til lejren i en fart, vil han med stor sandsynlighed selv blive slået ihjel af indianere, bjørne eller den rå natur. Han tager et valg og må leve (eller dø) med konsekvenserne. Han ved det er forkert, men gør alt hvad han kan for at retfærdiggøre det og overbevise sig selv om, at det er det rigtige. Dét er interessant!

rev3

Okay, så du er ikke helt sur på The Revenant?

– Absolut ikke. Den har et væld af fede aspekter, der fortjener ros. Iñárritus filmsprog er unikt og spækket med lækker filmkunst. Alle de benspænd som han har givet sig selv, sine skuespillere og sit filmhold i jagten på en taktil autencitet giver pote. Man FØLER virkelig filmen og den vilde natur og det sindssygt hårde miljø. Lubezkis billeder er tryllebindende smukke og kombineret med Sakamotos musik og Mirriones til tider perfekte (eller fuldstændigt fraværende) klipning, skabes der både spænding og skønhed. Filmen ér et lille teknisk vidunder. Og indtil flere af rollerne (og deres skuespillere) er virkelig dybe og interessante… bare ærgerligt at hovedrollen og hans overordnede karakter og historie ikke er det. Og ærgerligt at Iñárritu ser sig nødsaget til at bruge CGI-dyr i flere centrale scener, for min indlevelse går fløjten i det sekund, jeg ser en åbenlys pixel.

Stop nu bare og gi’ filmen en karakter.

– All right. Fire stjerner ud af seks. Flot og eventyrlig, men grundlæggende en tom og småkedelig filmoplevelse.

Du lyder mere som om, du ligger på en 3’er?

– I know. Har fokuseret mest på det lede, fordi alle andre roser den… overvurderer den. Og så bliver jeg altid lidt barnligt sur, når store etablerede anmeldere hæmningsløst hylder en film, som jeg selv har problemer med, men det skal altså ikke gå ud over filmen.

Måske du bare overhovedet ikke har fattet filmen!

Måske 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.