Anders Matthesen har måske nok etableret en karriere som komiker go stand-up’er, men i stigende grad er han begyndt at møve sig over i filmverdenen. Seneste er med filmen De frivillige, hvor Anders spiller overfor Jakob Lohmann i en film, der på overfladen måske ligner en komedie, men som byrde på mindst ligeså meget tankevækkende alvor som lårklaskende grin.
Derfor bød Hjørnet den ultra populære herre op til dans, hvilket der naturligvis kom en usandsynlig hyggelig og informativ samtale ud af. Ikke mindst takket være jeres spørgsmål, for traditionen tro har vi ikke tænkt en original tanke selv, men overladt alt arbejdet til jer. Og det er klogt, for I ér Danmarks bedste filmredaktion.
Anders havde “kun” tid til at hænge ud i 1½ time og selvom han blev et kvarter ekstra, fordi det var så hyggeligt, så nåede vi kun en brøkdel af de mange, mange spørgsmål vi har modtaget til vores gæst. Derfor har vi også en aftale med ham om, at han kommer tilbage igen engang, for at svare på de resterende spørgsmål.
Indtil da, god fornøjelse med denne episode!
Med venlig hilsen,
Casper & Anders
P.s. Men hvad med Podcast 177?!? Vi har besluttet at gemme den, som en ferie-godbid, der kommer ud midt i juli, når vi er på laaang sommerferie 😉