Som modtræk til sidste podcasts lidt for løsslupne stemning, har vi strammet alvorligt op. Hvis sidste podcast var lavet af The Dude fra The Big Lebowski, så er denne podcast lavet af SS-Sturmbannführer Kramer fra Ørneborgen… næsten.
Vi anmelder Snabba Cash, Hold Om Mig, The Kids Are All Right og Micmacs. Vi glæder os til Scott Pilgrim Vs. The World og Buried. Vi snakker indgående om hvad en “independent” film egentlig er. Vi gi’r dig 10 gode råd til at overleve en gyserfilm. Vi, eller rettere, Alec Baldwin lærer dig at snakke som Al Pacino. Og så har vi naturligvis masser af nyheder og sjov og spas. Ganske som vi plejer.
Men hold dig endelig ikke tilbage, når outroen har spillet færdig, for vi vil nemlig meget gerne høre din mening om vores forsøg på at stramme op. Er det blevet lettere at følge med? Er det blevet kedeligere? Meld ud hvad du synes.
Ellers er der jo ikke andet at sige, end god fornøjelse og vi høres ved i Podcast 27 😉
Comments 2
Halløj og tak for en fin podcast!
Jeg har set alle de anmeldte film inklusiv de to kommende – undtagen Micmacs. Og jeg er ganske enig med dem alle, selvom i er lidt for hårde ved Hold om mig.
Jeg er specielt enige med jeres begejstring af Snabba Cash og The kids are all right, som i – ganske præcist beskriver – at de fungerer!
Dejligt med jeres Pacino vs. Baldwin indslag, som jeg ikke havde set/hørt før.
Glæder mig til den næste med TV serier og spændt på hvilke i tager op. Og så glæder jeg mig til at høre hvad i synes om Burried og specielt Scott Pilgrim!
Pingback: Hold om mig (2010) | Filmnørdens Hjørne