After Dark III (Den om Silence of the Lambs…)

Filmnørdens Hjørne After Dark, Podcast 2 Comments

Har du nogensinde funderet over betydningen af de fem skilte, der hænger på det træ, som Clarice løber forbi i åbningssekvensen af Silence of the Lambs? Har du nogensinde gravet i den symbolske betydning af den “afskedsgave”, Miggs har til Clarice Starling, efter at hun forlader Hannibal Lecter første gang? Og har du lagt mærke til, at der er en meget tydelig forbindelse mellem en af Hannibals tegninger og den by, Buffalo Bill bor i?

Disse og mange, mange andre emner gnasker vi os igennem i denne dejligt lange After Dark om Jonathan DemmeSilence of the Lambs (Ondskabens øjne). På overfladen er det en ekstremt vellykket thriller, men vi prøver at grave lidt i den og ser, hvad vi kan finde. Som altid banker vi et handlingsreferat på plads og gennemgår filmens hovedroller. Herefter springer vi direkte ud i gennemgangen af de ti scener, som vi mener dækker over de aspekter af filmen, som vi gerne vil undersøge nærmere. Der er lidt Clarice, der løber, lidt Bill, der danser, og rigtigt meget Hannibal, der snakker. Efterfølgende forsøger vi at opsummere filmens temaer, og Jesper Laursen får endelig chancen for at dykke ned i sit speciale fra universitetet, der blandt andet omhandler Silence of the Lambs. Vi har også fundet et par dansklærer-fortolkninger, som vi tager temperaturen på, og selvom Jesper ikke er meget for dem, så er det stadig sjovt at se, hvad en kreativ fortolkning af en ellers uskyldigt udseende scene kan føre til. Sidst, men ikke mindst, sætter vi kort fokus på bloggen Cananalyze.blogspot.dk, for om vi så havde lavet en 90 timer lang podcast, ville vi kun nå Cananalyze til sokkeholderne i analysering og über-overfortolkning af Silence of the Lambs.

Det er endnu engang vores udsøgte fornøjelse at tage dig med langt ind i en ellers velkendt film. Det er rodet, det er usammenhængende og langt fra så struktureret, som det kunne have været, men det er ganske enkelt, fordi vi som udgangspunkt ikke har fuldt overblik over, hvad vi finder i filmen. Derfor er det sjovt at lave, og derfor er det forhåbentlig også sjovt og lærerigt at lytte til. Vi glæder os allerede til næste gang.

God fornøjelse!

Comments 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.