Kan du li’, det du hører?

Filmnørdens Hjørne Blog Leave a Comment

Podcast-verdenen er en anarkistisk jungle, og det kan være svært at finde ud af, hvad I lyttere egentlig mener. Vi er ikke i tvivl om, at vi laver noget, mange af jer kan lide, men lige præcis hvad det er I kan lide, er sværere at finde ud af.

Derfor har vi nu indbygget en funktion på Filmnoerden.dk, der tillader jer at fortælle os, hvad I synes om vores individuelle podcast-episoder. Det er selvfølgelig sjovt at se, hvad der hitter, og hvad der nitter, men grundlæggende er det for at give os en idé om, hvad vi skal satse på i fremtidige podcasts.

giv stjernerInde på hver individuelle podcastside finder du en række med stjerneknapper i menuen til højre. Her kan du give den pågældende podcast-episoden 1 til 6 stjerner. Alle stemmer bliver automatisk talt sammen på Podcast hitlisten, selvom der kan gå lidt tid inden siden opdateres.

Således ved vi eksempelvis i skrivende stund, at der er specifikt to slags episoder, der hitter: dem hvor vi har gæster på besøg og After Dark-podcasts. Men måske er du ikke helt enig. I så fald ville vi blive enormt glade, hvis du gider at gå ind og give din mening til kende om diverse podcast-episoder. Jo flere du giver stjerner, jo bedre.

På forhånd tak for hjælpen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.