Cinemajour nr. 19 (Twin Peaks, Wonder Woman, The Mummy, m.m.)

Filmnørdens Hjørne Cinemajour, Podcast Leave a Comment

Filmnørdens Hjørne formidler først og fremmest viden om og kærlighed til film, men vi gør nu og da undtagelser, som i denne episode af Cinemajour. En af filmverdenens helt store kanoner er nemlig aktuel med en tv-serie, der ganske enkelt fortjener en ordentlig rundbarbering af en håndfuld kyndige fans og Lynchitter. Yes, vi har donutkrummer i mundvigen og skoldhed, sort kaffe i kopperne, for episodens hovedemne er nemlig den nye Twin Peaks: The Return.

I denne forbindelse har vi fået besøg af en gammel kending i form af Brian ‘Brie’ Iskov, der om nogen er Twin Peaks-fan. For ham er det en noget nær religiøs hændelse, at David Lynch og Mark Frost er vendt tilbage til den lille nordamerikanske by. En by, som Brie i øvrigt har besøgt… TO GANGE!

Bries Blog-O-Rama: Bries pilgrimsfærd til virkelighedens Twin Peaks

Marie Diemer Bille er også tilbage bag Cinemajour-mikrofonen. Udover at være med på Twin Peaks-turen anmelder hun sammen med Brie den netop overståede Galaxymphony-koncert i Danmarks Radios koncertsal. Filmnyhederne leveres endnu engang af Maries blide røst, og der bliver skrevet Hjørnehistorie her, hvor Ms. Filmnews læser filmnyheder op for Mr. Filmnews.

c19collageBrie, Jannik, Casper og Marie

Byd også pænt velkommen til Cinemajour-debutanten Jannik ‘Spanner’ Hansen! Du har senest hørt ham i vores Top 25 filmmonstre-podcast, men her kommer han for alvor på prøve. For det første prøver han at hitte rede i genkomsten af Twin Peaks. Desuden har han ceremonielt fået overleveret nøglerne til kultkælderen for at finde en masse snavsede mumiefilm. Og så står Jannik selvfølgelig klar med en masse anmeldelser af premiereaktuelle film … iklædt Baywatch-outfit (tjek vores Instagram).

Sidst, men ikke mindst, er Casper C som altid ved roret og klar til at styre denne overlæssede episode sikkert gennem anmeldelser af Wonder Woman, Heartstone, Baywatch, Kvinde ukendt og The Mummy, samt alt det andet. Pyha og god fornøjelse!

Med venlig hilsen,
Casper, Brie, Marie & Jannik

Cinemajour ep. 19

Illustration: Emre Ünaylı, plakatdesign: Casper Christensen

Del denne podcast

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.