Podcast 204 (Den med Ulrich Thomsen II…)

Filmnørdens Hjørne Interview, Podcast Leave a Comment

Da vi tilbage i august 2020 fik besøg af Ulrich Thomsen, havde I lyttere så mange gode spørgsmål til ham, at vi blev nødt til at springe en masse af dem over. En hel gruppe af disse spørgsmål omhandlede Ulrichs relativt nye erfaringer som instruktør. Vi aftalte efterfølgende, at, når hans nye film Gutterbee blev tilgængelig for det danske publikum, skulle han komme forbi igen, så vi kunne tage en hel samtale kun om instruktion og kunsten at fortælle historier på film.

Sol, måne og stjerne så ud til at stå helt rigtigt, da SF Film i efteråret besluttede at distribuerer filmen, og en hel lille Danmarksturné blev planlagt. Ulrich skulle rejse rundt med sin film og holde talks og foredrag i forbindelse med visningerne, men…

Nærmest på dagen, hvor filmen skulle ha’ haft premiere, trådte anden omgang corona-nedlukning i gang. Igen-igen blev filmens udbredelse forhindret af corona, men det kan I høre meget mere om i episoden.

Nu er Gutterbee omsider blevet gjort tilgængelig for det danske publikum, og vi kan omsider udgive vores interview om instruktion med Ulrich Thomsen. Samtalen baserer sig på spørgsmål fra lytterne, men begrænser sig absolut ikke kun til dem. Vi kommer rundt i mange hjørner, og til tider skal man holde tungen lige i munden for at følge med, men spænd hjelmen. Det er nemlig en fornøjelse at få chancen for at diskutere instruktion, filmkultur, fortællemetoder og rent praktiske erfaringer med en af Danmarks største skuespillere, der bare ikke kan holde sig foran kameraet. Rigtig god fornøjelse!

Med venlig hilsen,
Casper & Ulrich

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.