Cinemajour 79 (The Batman, Rose, Pig, Reacher, m.m.)

Filmnørdens Hjørne Cinemajour, Podcast 1 Comment

Vores planer bliver ved med at gå i vasken, men det lykkedes os omsider at få stablet en Cinemajour på benene, spækket med store og små, gode og dårlige film. Den største af dem alle er uden tvivl The Batman, hvor Warner Bros. og DC igen-igen forsøger at skabe et levedygtigt franchise ud af verdens nok mest populære superhelt, men der er meget mere på menuen.

Sofie Gråbøl skulle ha’ været forbi Hjørnet i sidste uge, men blev fældet af Corona-bøllen. Til gengæld har vi set hendes nye film Rose, hvor hun spiller skizofrene Inger, der bliver taget på bustur til Paris af sin søster. Nicolas Cager viser sjældne sider af sig selv som trøffelhelten i centrum af filmen Pig, der måske ligner en klassisk hævnfilm, men har helt andre planer.

Derudover har vi en lang række andre film klar på anmelderblokken: Drømmemanden, Moonfall, Hvidstengruppen II, Benedetta, Parallelle Mødre og serien Peacemaker. Men episodens absolut største nyhed må være, at Casper har set en HEL sæson af en serie – PÅ EGET INITIATIV! Hvorfor det netop var serien Reacher, der kunne holde ham interesseret, kommer vi naturligvis ind på i anmeldelsen. Rigtig god fornøjelse med episoden, og god tur i biffen.

Med venlig hilsen,
Casper & Jannik

Comments 1

  1. Hej Casper og Jannik,

    Jeg hygger mig rigtigt meget når jeg lytter til jeres podcasts og elsker jeres passion omkring filmmediet 🙂 Keep up the good work

    Efter at have hørt jeres anmeldelse omkring PIG, så så jeg den lige bagefter, da I var oppe i skyerne over den.

    MEN, jeg forstod intet som i intet af hvad der foregik og var bare et stort spørgsmåls tegn bagefter. Jeg har spurgt mig selv om, om jeg var for træt eller om jeg bare var for dum til at forstå den.
    Er det muligt at I kan lave sådan et spoiler afsnit, hvor I forklarer filmen, det kunne være et sjovt afsnit.

    Jeg var inde på IMDB og læse bruger kommentarer og blev bare endnu mere forvirret 🙂

    Mvh Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.