Hjørnets ukronede afstemnings-dronning Josephine Tornhøj afholder nu og da afstemninger på Filmnørdens Hjørne Forum på Facebook. Forummets medlemmer udgøres overvejende af vidende og kritiske filmelskere, så deres mening vejer efter vores ydmyge mening lidt tungere end mange andres. For nyligt var det David Lynchs film, der skulle vejes og prioriteres. Medlemmerne måtte stemme på op til tre film, hvilket gav følgende resultat, med kommentarer af vores lyttere og fans.
10. Dune (1984)
3 stemmer
Jesper Arenkiel Som fan af Frank Herbert romanen af samme navn, endte jeg med at se “Dune” som min første Lynch oplevelse. Der er vidst ikke så meget at sige der. Det er ikke for sjov at der står Alan Smithee på the extended edition.
9. Inland Empire (2006)
5 stemmer
Nikolai Schulz Alle hans værker er mesterlige på hver deres måde – måske lige med undtagelse af Inland Empire, som forbliver for kold og distanceret for min smag.
8. The Straight Story (1999)
6 stemmer
Sebastian Stanbury Jeg kunne som mange andre navne Twin Peaks, Mulholland Drive, Wild at Heart og så videre, men jeg vil gerne fremhæve The Straight Story. Den viser, at Lynch også kan fortælle den simple, men smukke historie. En stor instruktør mestrer at fortælle en historie på flere måder – det viser Lynch her, at han kan. (Og så gør det ikke noget, at han ikke kan lade være med at være lidt mærkelig, som i scenen med kvinden der hele tiden kører hjorte ned, uanset hvor meget hun prøver at undgå det.)
6. Twin Peaks: Fire Walk With Me (1992)
11 stemmer
Benjamin Henriksen Filmen er netop – meget bevidst – ikke ligesom serien. Forstår man at glemme serien, og ser filmen som et særskilt værk, der foregår i samme univers, men som vil noget helt andet. Hvor serien havde masser af humor, damn fine coffee og hyggelige, skæve eksistenser, byder “Fire Walk with Me” på noget ganske andet. Den er langt mere ekspressiv, ubehagelig og mørk og dyster i sin måde at vise en kvinde på vej mod afgrunden. Samtidig er den et nyttegyldigt værktøj til at forstå Lynch og Frosts univers. Man skal dog først og fremmest se “Fire Walk With Me” som et særskilt værk for rigtig at værdsætte dens skønhed.
6. Eraserhead (1977)
11 stemmer
Nicolai Bisgaard-Kristiansen Vil dog så lige sige at Eraserhead er en meget interessant film. Faktisk en af de mest interessante jeg i mit liv har set. Men der kommer lige lovlig meget tryllestøv over det, og derfor er det ikke en film jeg kan kalde decideret god, men interessant og original det er den. Det er blandt andet også den film som fik John Hurt interesseret i Lynch og gav ham lyst til elefantmanden, og det var jo godt
5. Wild at Heart (1990)
13 stemmer
Carsten Mathiasen For mig er favoritten helt klart Wild At Heart. En herlig lettere overset perle, der bare er passion hele vejen igennem.
4. The Elephant Man (1980)
24 stemmer
Anna Pepke Elefantmanden, som fik mit 10-årige selv til at love aldrig at gøre nar af dem der er anderledes.
3. Lost Highway (1997)
26 stemmer
Thomas Schultz Lost Highway har altid stået for mig som den meste blændende Lynch-FILM, fordi jeg hele tiden havde oplevelsen af, at nu havde jeg fanget sammenhængen, og så lige pludselig, BAM! – rev han tæppet væk under en ved pludselig at skifte hovedkarakteren ud som en anden fodboldkamp!
2. Blue Velvet (1986)
39 stemmer
Nicolai Bisgaard-Kristiansen Jeg mindes da jeg i 2005 ( eller var det 2004?) som 10årig første gang så Blue Velvet. jeg var fuldkommen fascinerede af hele filmen fra første sekund da jeg så Kyle se et menneske øre i jorden, derefter kørte filmen kort sagt derudaf i den ene fantastiske scene efter den anden og med fantastisk skuespil af alle medvirkende og med supert soundtrack, med Roy & Bobby Vinton som perfekt passer ind.
1. Mulholland Drive (2001)
43 stemmer
Benjamin Pedersen Helt klart Mulholland Drive. Fordi den overrasker, fascinerer og frastøder mig hver gang jeg ser den og får hele tiden noget nyt ud af den. Plus at den version af Roy Orbison sangen “Crying” giver mig gåsehud hver evig eneste gang!
Ann-Karin Både Mulholland Drive, jeg også. Casting og skuespiller prestasjonene er fabelaktige. Naomi Watts beste film syns jeg. Diner scenen er også en av de scenene som festet seg i mitt minne. Llorando forestillingen av Rebekah Del Rio, middagen på Mulhallond Dr mansion, og scenen med cowboyen er mine favoritter. Angelo Badalmenti gjør som alltid noe helt spesielt som virkelig får frem Lynch sitt varemerke om å skape en “uncanny” følselse. Og fordi den er full av detaljer, farger, karakterer, replikker og lyder som gir referanser til tidligere filmer og Twin Peaks.
Bliv fan af Filmnørdens Hjørne Forum, hvis du gerne vil give dit besyv med, næste gang Josephine afholder en filmafstemning.