Sidst vi havde instruktør, manusforfatter og all-round film-troldmand Nikolaj Tarp i studiet hjalp han os med at splitte Hitchcock‘s klassiker Psycho ad. Det var en kæmpe fornøjelse, så selvfølgelig skulle Nikolaj inviteres til Filmaften igen, og hvad mere naturligt end at gå fra én auteurs mesterværk til en anden auteurs mesterværk, nemlig Michael Bay og hans robot-amok-blockbuster Transformers fra 2007?
Nu lyder vi måske som om, vi joker, og smilet breder sig da også på vores læber, når snakken falder på Bay, men vi har faktisk ret stor respekt for den amerikanske kaos-mester. En mand der får et begreb opkaldt efter sig (Bayhem), skal man aldrig undervurdere. For vi mener det sgu, når vi skalder ham en auteur. Måske er Transformers ikke et af hans mesterværker, men det er en ufattelig vigtig film set i et filmhistorisk perspektiv, for den reflekterer den verden, der i stigende grad er ved at finde et udtryk i populærkulturen efter 11. september kulturelt hev tæppet væk under os. Hvilken identitet er det USA søger i kølvandet på et verdensbillede-rystende terrorangreb? Det er en af de mange ting, du kan læse ud af Transformers.
Som du måske fornemmer endte vores samtale om denne film om store robotter, der slår på hinanden, med at blive enormt højtragende, men det er næsten uundgåeligt. Vi har før haft Michael Bay gennem Hjørne-maskinen (i Podcast 147), og også dengang blev vi pludselig klar over, hvor vigtig, unik og personlig en stemme han er i moderne amerikansk filmkultur. Hvor vigtig kan du høre meget mere om i denne episode, der også blev sejlet i havn med kyndig chat-styring og SoMe-magi leveret af Marie Diemer Bille. Rigtig god fornøjelse!
Med venlig hilsen,
Casper, Nikolaj & Marie