Podcast 67 byder ikke bare på en tonse lang opvarmning til og anmeldelse af Hobbitten – En uventet rejse. Det er også en podcast der er lavet ret impulsivt. Vi har ikke direkte forberedt os til den, men sætter os bare ned og snakker så godt vi kan. Det hele startede med at vi mødtes mandag d. 10. december kl. 08 om morgenen. Kaffen var klar og søvnen ikke ude af øjnene endnu, da vi gik i gang med at varme op til Peter Jacksons returbillet til Middle-earth. Kl. 09 gik vi så ind og så filmen i 3D HFR og straks derefter stormede vi hjem og anmeldte den. Redigeringen foregik i hujende hast derefter, så den kunne få premiere d. 12/12/12 kl. 00.01, så vi ikke overtrådte de sirligt udstukne regler fra SF Film, der forbød alle at anmelde filmen inden premieredagen. Resultatet er indkapslet i denne podcast og det er måske ikke pænt, men det er aktuelt og sjovt og interessant, for Brie er nemlig ikke Tolkien-fan. Langt fra, faktisk.
Vi fik også lige presset anmeldelser af Hypnotisøren og Killing Them Softly ind, men lad dig ikke snyde af den grund. Dette er først og fremmest en Hobbitcast.
ADVARSEL: Du skal naturligvis stoppe med aflytningen af 67’eren når du kommer til anmeldelsen, hvis du endnu ikke har set filmen og gerne vil have lov at danne dit eget indtryk, uden at være under indflydelse af vores hypnotiske overbevisninger.
Rigtig god fornøjelse!
Med venlig hilsen,
Casper og Brie
Comments 2
Pingback: Killing Them Softly (2012) | Filmnørdens Hjørne
Pingback: Hypnotisören / Hypnotisøren (2012) | Filmnørdens Hjørne