Podcast 134 (Top 25 skuespillerinder)

Filmnørdens Hjørne Podcast 1 Comment

Velkommen til en af de mere episke podcasts fra Hjørnet. En gennemgang af de 25 skuespillerinder, som sammenlagt har betydet mest for Hjørnets værter denne gang: Niels Paridon, Jesper Laursen og Casper Christensen.

Som udgangspunkt har filmnørder det med at se lister som denne ud fra et objektivt perspektiv. Det er forkert, for lister over de bedste film eller skuespillere eller instruktører er aldrig objektive. De er dybt subjektive, nøjagtigt som vi er det her.

Vi er børn af en særlig tid og kulturel opdragelse, hvilket naturligvis har indflydelse på, hvilke talentfulde kvinder, som dukker op i løbet af de 3½ time vi bruger på gennemgangen af vores Top 25 skuespillerinder. Men lige meget hvor enig du så er i vores mening, så vil du sandsynligvis studse over mindst et par af vores valg – og ikke mindst fravalg.

Som altid er listen en sammensmeltning af vores individuelle Top-lister. Vi har hver især lavet lister over de for os dygtigste og mest betydningsfulde skuespillerinder. Ved hjælp af formler, Excel og ren magi er det endt med en liste, hvor nogle ekstremt personlige valg, som kun én af os rent faktisk står bag, mænger sig med de kvinder, som vi alle tre kan være enige om er filmhistoriens bedste skuespillerinder… for os.

Enig? Uenig? Smid en kommentar til os på Facebook og hav så en rigtig god fornøjelse.

Med venlig hilsen,

Casper, Jesper & Niels.

P.s. Listen udkommer i tekstform på vores blog om en måned.

podcast-134-2-small

Del denne podcast

Comments 1

  1. Pingback: Top 25 skuespillerinder og deres bedste film | Filmnørdens Hjørne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.