Hillary Clinton (dem.)
Yndlingsfilm: Out of Africa – Casablanca – Wizard of Oz
På overfladen en række usandsynligt politisk korrekte valg fra denne garvede politiker, og netop i denne kontekst får begrebet “politisk korrekt” ekstra potens. Ja, det er tre af verdens mest ufarlige og elskede film, og som sådan kan hun have valgt dem, for at så mange mennesker som muligt, skulle være enige med hende. Men måske ligger der mere til grund for Hillarys kærlighed til netop disse tre film.
For det første er der den stærke historie om Karen Blixens afrikanske eventyr, Out of Africa. En multi-Oscarvinder, der oser af kærlighed og drama i lange baner, og samtidig skyder et par budskaber om vigtigheden af medmenneskelighed af sted, men filmens historie byder på mere afslørende faktorer.
Karen Blixen har ved filmens begyndelse giftet sig med en baron, primært fordi det var bekvemt. Baronen lader hende i stikken i Det Hvide H… *HOST* på deres nyerhvervede afrikanske farm, for at føjte rundt med kvinder og gå på druk. Hun forelsker sig ulykkeligt i en anden mand, hvilket ikke bare bringer hende i intern konflikt med sin egen stærke selvstændighed, men også får hende til at føle sig patetisk, fordi situationen er så klichéfyldt… *klokker høres ringe*
For mange er Casablanca verdens bedste film, og den er da absolut også en af Hollywoods mest elskede klassikere. Her finder vi igen en masse forskellige budskaber om medmenneskelighed, krig og politik, men hvad er mere opsigtsvækkende, så har vi her endnu en film om en kvinde, der er sammen med den ene mand, men egentlig (også) er forelsket i en anden.
Begge mænd er retskafne og “gode”. Den ene tænker dog ud ad mod hele verdens bedste, mens den anden tænker ind ad mod sit eget og privatlivets bedste. Hun indrømmer sin kærlighed til Hr. Indadvendt, som gengælder hendes kærlighed, men også overbeviser hende om, at det eneste rigtige at gøre er, at drage videre i livet ved siden af Hr. Udadvendt… Bum, bum.
Og så er der The Wizard of Oz. En gammel klassiker, som amerikanere i alle aldre ufortrødent fortsætter med at bygge ultra-nostalgiske forhold til. En historie om en pige, som bliver suget op af en tornado og fragtet til et magisk, farverigt fantasiland, hvor hun møder en masse væsner, der alle ved mere end hende, og enten prøver at hjælpe eller forhindre hende i at nå sit mål.
Spørgsmålet er, nøjagtigt hvor få fyraftensdrinks skal man drikke på en bar på Capitol Hill, før end man ikke kan kende forskel på The Emerald City og kongressen? Toto, I’ve a feeling we’re not in Arkansas anymore…
Næste: 3. John Kasich
Comments 1
Sikke et interessant blogindlæg om noget, jeg ikke anede jeg gerne ville vide! Super god læsning, tak for det 🙂
https://filmfanatikeren01.wordpress.com/