Fan-redaktionen: De mest super superheltefilm

Hvilken er din favorit superheltefilm? Så simpelt lød vores spørgsmål til vores lyttere og fans på Facebook, som forberedelse til optagelsen af Podcast 110 (Den om superheltefilm…). Eneste regel: De måtte ikke vælge en af Nolans tre Batman-film, for ellers ville den skygge for alle mulige andre. Vi blev som altid bombarderet med svar og har udvalgt en håndfuld af de mest nævneværdige her.

SPIDER-MAN 2 (2004)

Nicolai Bisgaard-Kristiansen: – Den superhelte film jeg altid vender tilbage til, og som altid har stået som en favorit, er ‘Spider-man 2’ (i Sam Raimi’s trilogi). Efter min mening bliver alt gjort rigtigt i den film. Vi har en god skurk, som er interessant på et dybere plan og Spider-man bliver udfordret både som Spider-man og som Peter Parker. Actionsekvenserne er ligeså godt udført (særligt scenen med toget) og selv kærlighedshistorien fungere fint i modsætning til 1’eren, hvor jeg ikke synes, den er stærk nok. Og den i hvert fald bedre end 3’eren, hvor både Peter Parker og Mary Jane bliver direkte usympatiske. Filmen er muligvis ikke bedre end ‘Dark Knight’-trilogien, men hvor mange superheltefilm er egentlig det? ‘Spiderman 2’ er dog stadigvæk min favorit og min ynglings-superhelt.

THE PUNISHER (1989)

Kristian Nielsen: – Min favorit er den aller første ‘The Punisher’, hvor Dolph Lundgren kører rundt på motorcykel i kloaker og slås med ninjaer. Syntes lige som Dolph, ninjaer og motorcykel forklarer hvorfor.

GUARDIANS OF THE GALAXY (2014)

Henrik Thøgersen: – ‘Guardians of the Galaxy’, fordi den udvider rammerne for superheltefortællinger ved at mikse genren med klassisk space opera. Den har humor og hjertevarme, og så er den fyldt med elskelige, nærmest ukendte figurer, som gjorde det hele nyt og spændende igen.

WATCHMEN (2009)

Sebastian Wrang Lindemann Juhl: – Superheltefilmen for mig er uden tvivl Zack Snyders ‘Watchmen’. Ikke bare skabte han en film, som har delt superhelte-fans i to grupper, og hvor man, som seer, får et forhold til karakterene, selvom de ikke just er verdenskendte eller har idolstatus som Batman, Superman eller Spidey. Snyder tog en tegneserie, som er meget lang, og, synes jeg, formåede stadig at lave en superfed film ud af det, uden at jeg følte, at der var for mange superhelte/skurke indblandet, som i ‘The Amazing Spider-Man 2’.

Nikolaj Holm Christensen: – Hvis jeg kun må vælge éen, bliver det ‘Watchmen’. Jeg synes det er den modigste, flotteste og mest “voksne” af alle superheltefilm til dato. Det rager mig, at den ikke følger tegneserien 100 % og at slutningen er lavet om. Den har både vold, sex, psykopati, spænding og så er den visuelt sindsygt flot i design, kostumer, koreografi, cinematografi, osv. Universet er for vildt, og karaktererne er fantastiske. Til sammenligning er de nye Marvelfilm de rene duksedrengefilm med kedelige, klicheagtige, paptynde superhelte og historier. Og sidst men ikke mindst: I ‘Watchmen’ er der ingen CGI robotter/monstre/fjender som er blevet en plage i moderne superheltefilm.

SPIDER-MAN (2002)

Samuel Wollenberg: – Jeg blev i en ung alder nægtet at se ‘Spider-man’, da den var “for voksne”. Men ikke lang tid efter premieren, så jeg den på en rejse til Thailand, hvor viste de den i flyet. Og når man sider yderst på rækken, er det lidt svært for mor, at holde en fra at se den. Det er nok også mit første blik ind i superheltefilm, som jeg i dag er meget glade for. Jeg erkender dog, at de nok ikke er de bedst skrevne film, men jeg nyder i høj grad se dem alligevel.

Benjamin Henriksen: – Ser jeg bort fra Nolans Batman-film, er der stadig ingen tvivl om hvilken superheltefilm der er min favorit: ‘Spiderman’ fra 2002. Den er dejlig eventyrlig, charmerende og tegneserieagtig på den helt rigtige måde. Den prøver ikke at være mere, end den kan bære, som så mange andre superheltefilm. Og så har jeg velsagtens set den på et helt perfekt tidspunkt. Men den primære årsag til at Spiderman hører til blandt mine favoritter, skyldes først og fremmest, at den skildrer en oprindelseshistorie, der er til at identificere sig med. Den er en velbalanceret blanding af traditionel ungdomsfilm og god superheltefilm. På den ene side handler den om kvalerne med at finde sig selv og sin identitet, og på den anden side om en nørdet drengs transformationen til selvsikker superhelt i New Yorks gader. En simpel opskrift der virker, men sjældent skildres så rent, uden et gram ligegyldigt fedt.

KICK-ASS (2010)

Marcel Dahl Nielsen: – En af mine store favoritter er helt klart ‘Kick-Ass’. Tempoet i filmen er ekstremt højt, og den bringer en masse selvironi til genren, uden at den bliver til en parodi. Den har noget på hjerte og har en hovedperson, jeg kan leve mig ind i og forstå.

SUPERMAN – THE MOVIE (1978)

Martin Willer: – ‘Superman – The Movie’ er i min bog stadig den bedste superheltefilm. Den er totalt ren i sin fortælling og eksekvering. Den rammer Superman-figuren spot-on. Castingen af Christopher Reeve var inspireret og John Williams’ soundtrack er totalt klassisk. Selv når jeg tager de nostalgiske briller af og betragter den objektivt, er det stadig en suverænt god film. Det er tankevækkende, at man var i stand til at skabe en så holdbar superheltefilm i 1978!

BATMAN – THE MOVIE (1966)

Kim Leuenhagen Petersen: – Som ung købte jeg kun tegneserien ‘Edderkoppen’ (ja, jeg er en gammel mand). Han var den eneste superhelt jeg brød mig om. På film, er det dog kun ‘Batman – The Movie’ fra 1966, som jeg har set flere gange. Det er kun fordi, at jeg elsker det overdrevne skuespil, og så det faktum, at Robin er forelsket i Batman. Ellers nyder jeg superheltefilmene som god underholdning – hverken mere eller mindre. (Nolans Batman er dog kanon!)

SUPER (2010)

Mads Jøns Frausig: – ‘Super’ fra 2010 med Rainn Wilson! Den går jo nærmest avantgarde, hvis man opholder den mod Marvels superhelte-skabelon. Den har kant, den studerer superheltens melankolske side og er samtidig morsom som få andre. Bare som eksempel: En kæreste på heroin og et voldtagende sidekick. Shit.

Rasmus Østersø: – Jeg vil gerne fremhæve de superhelte film, som ikke drukner i deres eget enorme univers, men hvor fokuset holdes på superheltens egne konflikter og personen inden bag masken. Derfor var jeg virkelig glad for en film som ‘Super’.

THE CROW (1994)

Jamel Chhedi: – Den bedste superheltefilm er i mine subjektive øjne Alex Proyas’ ‘The Crow’, som er baseret på tegneserien af samme navn. Det lækre 90’er-grunge-soundtrack, som ramte tidsånden perfekt. Den mørke dystre stemning. Den ulykkelige kærlighedshistorie, som gik lige i mit melankolske, forelskede teenagehjerte. Og sidst men ikke mindst den fantastiske perfomance af Brandon Lee, hvorfra man kan trække direkte tråde til Heath Ledgers Joker-rolle. Både i skuespillet, og at de begge døde under optagelserne. Det er stadig en af mine yndlingsfilm den dag idag, men jeg kan godt forstå, hvis ikke alle kan lide den. Det er ikke en film, der holder dig i hånden og fortæller dig, alt nok skal gå, når den stærke superhelt kommer og redder verden. Det er en beskidt og håbløs kamp, som får mig til at føle noget indeni, og reelt frygte for Eric Dravens liv. Og den slags følelser kan de nye Marvel-film aldrig få frem, uanset hvor mange prequels eller sequels de laver, eller hvor mange skyskrabere Iron Man får smidt i ansigtet!

THE AVENGERS (2012)

Martin Aaby: – Jeg syntes ‘The Avengers’ var et markant højdepunkt. Kulminationen af flere films forarbejde, der blev forløst på en måde, som fik mig til at forlade biografen med det største smil på læben. Ikke så meget hjernegymnastik, bare underholdning på højt og mange planer. Og så elsker jeg, at det hele bliver leveret med et glimt i øjet.